:: wikimiki.org ::
| Lexopen |
LexopenLexopen er et frit leksikon ligesom Wikipedia. Lexopen blev startet af Brian Hansen, med det formål at der på sigt vil blive udviklet og vedligeholdt et bredt dansk open source-leksikon.
Lexopen er dækket af GNU Free Documentation License, så man kan frit kopiere alle artikler, blot man laver en kildehenvisning til Lexopen.
Mange af Lexopens artikler er allerede kopieret til Wikipedia.
På Groupcare er der oprettet en gruppe med navnet leksikon, hvor arbejdet med dannelsen af et bredt dansk open source-leksikon ønskes koordineret.
Externe links
- [http://lexopen.fateback.com Lexopen]
- [http://lexopen.united.net.kg/ Lexopen mirror]
- [http://www.groupcare.dk/da/group.asp?groupid=197289 Leksikon gruppen på Groupcare]
WikipediaWikipedia er en encyklopædi med åbent indhold, skrevet i samarbejde mellem sine brugere. Wikipedia styres af Wikimedia, en non-profit fond oprettet specielt til formålet. Her i , spænder den over et stort emneområde og har artikler i den danske udgave. I januar 2004 indeholdt Wikipedias sprogudgaver tilsammen cirka 400.000 artikler, hvoraf knap 200.000 artikler var på engelsk.
Wikipedia blev påbegyndt med den engelske udgave af Larry Sanger og Jimbo Wales den 15. januar 2001. Den danske udgave blev påbegyndt den 1. februar 2002.
Bærende principper
De tre bærende principper på Wikipedia, der tilsammen definerer dens niche på World Wide Web er:
# Den er, eller sigter på at blive, primært en encyklopædi.
# Den er en wiki, det vil sige den kan redigeres af hvem som helst.
# Den er med åbent indhold under GNU Free Documentation License.
Wikipedia støttes af Richard M. Stallman og Free Software Foundation. Stallman påpegede brugbarheden af en "fri universel encyklopædi" før Wikipedia blev startet.
Software og hardware
Oprindeligt startede Wikipedia med at køre på UseModWiki, skrevet af Clifford Adams.
26. januar 2002 skiftede den engelske Wikipedia program fra UseModWiki til PHP og mySQL.
25. september 2002 skiftede den danske Wikipedia til samme program.
Projektet kører på flere dedikerede servere, der er placeret i Florida, USA. Disse servere er ansvarlige for Wikipedia på alle sprog og for postlisterne.
Vandalisme
En af udfordringerne på Wikipedia er "vandalisme" - forstået som tåbelige eller provokerende redigeringer i artiklerne.
Sarah Lane, vært for "Sarah's Blog Report", som er en del af tv-programmet Screen Savers, "vandaliserede" i en af sine udsendelser Wikipedia-siden om monkeypox i engelske Wikipedia-udgave. Hun skrev "Sarah Lane is totally cool and does not have monkeypox". Senere skrev hun: "Selv om jeg er imponeret over letheden og enkeltheden, er det også en smule skræmmende. Hvad hvis jeg for eksempel havde skrevet Min chef er en stor fed
-
- og hans telefonnumer er
- ? Selvfølgelig vil det blive slettet igen, men den kræver en lang række engagerede brugere og administratorer".
"Fordi (Wikipedia) er et fuldstændigt frit open source-projekt, tiltrækker det også en række anarkistiske personer," Larry Sanger, medstifter af Wikipedia, til Wired News: "Heldigvis er de fleste brugere parate til at reagere mod vandalisme ... og få det fjernet umiddelbart efter at det er opstået".
Se også
- Den danske Wikipedias historie
Kategori:Leksikon
Kategori:Websites
Kategori:DK5 03
als:Wikipedia
ja:ウィキペディア
ko:위키백과사전
ms:Wikipedia
roa-rup:Uichipedia
simple:Wikipedia
th:วิกิพีเดีย
zh-min-nan:Wikipedia
Open sourceOpen source-begrebet dækker over en række software-licenser, der har det til fælles at de giver brugeren af softwaren lov til at
- adgang til programmets kildekode (man skal have lov til at få det som programmøren skrev).
- man må ændre programmets kildekode og lave en ny version af programmet.
- man må videregive programmet og/eller din nye version af programmet.
Desuden må man ikke diskriminere personer, grupper, systemer eller brugen af programmet.
Ofte misforstår folk open source og tror, at der er krav om at de afledte værker også skal frigives som open source, hvilket ikke er tilfældet. Dog er der visse open source-licenser som har disse krav, som populært kaldes copyleft-licenser.
Begrebet open source blev skabt som en kommerciel beskrivelse af free software, da mange virksomheder havde problemer med begrebet free, som de straks oversatte til gratis selvom meningen er frihed.
Open Source Institute har udarbejdet definitionerne og godkender også licenser efter disse definitioner.
En af de første open source-licenser er GNU General Public License, som er meget lig dokumentationslicensen GNU Free Documentation License der benyttes af Wikipedia.
Eksempler på open source-programmel
- Billedbehandling: The Gimp
- Cd-/dvd-brænding: K3b
- Database: MySQL
- Kommunikation: Gaim
- Kontorautomation: OpenOffice.org
- Lydbehandling: Audacity
- Multimedia: Mplayer
- Server-side hjemmesider: PHP
- Tekstbehandling: LaTex
- Videobehandling: XVID
- Web-browser: Mozilla
- Webserver: Apache HTTP Server
Eksterne kilder/henvisninger
- [http://www.opensource.org/ Open Source Institute] - organisationen bag open source og dets definition (på engelsk)
- [http://sourceforge.net/ SourceForge] - hjemsted på engelsk for tusindvis af open source-projekter
- [http://freshmeat.net/ Freshmeat] - oversigt på engelsk over open source-programmel og programmel til open source-styresystemer
- [http://openfacts.berlios.de/index-en.phtml?title=Main_Page OpenFacts, the Open Source Knowledge Database]
- [http://www.chbs.dk/oss-rapporter/ Open Source- og Free Software-rapporter] - dansk liste over open source-rapporter
Kategori:Programlicenser
Kategori:Immaterialret
ms:Kandungan terbuka
ja:オープンソース
ko:오픈 소스
simple:Open source
GNU Free Documentation LicenseGNU Free Documentation License (GFDL eller GNU FDL) er en copyleft licens til åbent indhold, designet af Free Software Foundation (FSF) til GNU projektet. Den er pendanten til GNU General Public License for åbent indhold. Den officielle tekst i version 1.2 af licensen kan findes på Wikisource. For at et dokument kan være dækket af GFDL skal man specifikt inkludere en note om ophavsret under GFDL.
Licensen er designet til softwaredokumentation, lærebøger, og andet reference- og instruktionsmateriale, men kan anvendes til ethvert tekstbaseret værk, uanset indholdet. Licensen indebærer, at enhver kopi af materialet, selv hvis det er modificeret, har samme licens som det oprindelige materiale. Disse kopier må sælges, men hvis de massefremstilles, skal de være til stede i et format som gør det muligt at foretage yderligere ændringer.
Wikipedia er det største referenceprojekt som bruger licensen på nuværende tidspunkt. Alle Wikipedia-artikler er udgivet til offentligheden under GNU Free Documentation License. Se Wikipedias tekst om ophavsret for flere oplysninger. Wikipedia har også en kopi af teksten til GNU Free Documentation License, sådan som det er krævet af GFDL.
Om GDFL
Sekundære afsnit
Licensen adskiller eksplicit "dokumentet" fra "sekundære afsnit", som ikke må integreres i dokumentet, men som er på forsiden, indledende afsnit eller som appendiks. Sekundære afsnit kan indeholde information om forfatterens eller udgiverens stilling i forhold til indholdet, men intet omkring indholdet selv. Mens dokumentet kan redigeres som man har lyst, og essentielt er dækket af en licens der ligner (men ikke er kompatibel med) GNU General Public License, så har nogle af de sekundære afsnit forskellige restriktioner, primært designet til at kunne kreditere de tidligere forfattere.
Mere specifikt skal forfatterne af tidligere versioner krediteres, og visse "invariante afsnit" specificeret af den oprindelige forfatter, og som omhandler dennes relation til indholdet, må ikke ændres. Hvis indholdet ændres, skal titlen ændres (med mindre de oprindelige forfattere giver tilladelse til at bevare titlen). Licensen har også bestemmelser for håndtering af tekst på forsider og bagsider af bøger, såvel som historik ("History"), takke-afsnit ("Acknowledgements"), dedikationer ("Dedications") og påtegninger ("Endorsements").
Anvendelse af GFDL
Materiale for hvilket kommerciel redistribution er forbudt
Materiale for hvilket kommerciel redistribution er forbudt kan generelt ikke anvendes i et dokument under GFDL-licens, f.eks. en Wikipedia artikel, fordi licensen ikke udelukke kommerciel genanvendelse. Dog er der visse specifikke tilfælde, hvor kommerciel anvendelse falder ind under det amerikanske begreb Fair Use eller tilsvarende regler i andre lande, f.eks. danske regler for citering. Et godt eksempel på en sådan fri og kommerciel anvendelse er parodiering.
Kritik af GFDL
Mange mennesker og grupper, bl.a. Debian projektet (som er baseret på deres Debian Free Software Guidelines), anser GFDL for en ikke-fri licens. Begrundelsen er at GFDL tillader "invariant" tekst som ikke må ændres eller fjernes, og at forbudet mod systemer til administration af digitale rettigheder også påvirker legitime anvendelser.
Der er blevet gjort en række indvendinger mod GNU FDL, og visse kritikere har anbefalet at anvende alternative licenser (såsom Creative Commons licensen) eller endda GNU GPL. Debian projektet har en [http://people.debian.org/~srivasta/Position_Statement.xhtml detaljeret oversigt over indvendinger],
og Nathanael Nerode har også [http://home.twcny.rr.com/nerode/neroden/fdl.html opsummeret sine indvendinger]. Blandt de ofte fremførte argumenter mod GFDL er:
For bred DRM klausul
GNU FDL indeholder den følgende bestemmelse:
:You may not use technical measures to obstruct or control the reading or further copying of the copies you make or distribute. (Du må ikke benytte tekniske midler til at forhindre eller kontrollere aflæsningen eller fremstillingen af yderligere kopier af de eksemplarer du fremstiller eller distribuerer).
En kritik af denne formulering er at den er for bred, fordi den også gælder for private kopier der ikke distribueres. Det betyder at du ikke må gemme kopier af dokumenter i et proprietært filformat eller bruge kryptering.
Richard Stallman [http://lists.debian.org/debian-legal/2003/09/msg00212.html sagde] om den ovenstående formulering [http://lists.debian.org/debian-legal debian-legal] mailinglisten:
"Det betyder at du ikke kan publicere dem ved hjælp af DRM systemer for at begrænse indehaverne af eksemplarerne. Det er ikke meningen at den skal referere til anvendelsen af kryptering eller adgangskontrol til filer. Jeg vil tale med vores advokat og se om den sætning skal præciseres."
Invariante afsnit
Et værk under GNU FDL kan hurtigt blive besværliggjort fordi titlen skal ændres, og en liste over tidligere titler skal bevares. Dette kan føre til en situation hvor der er en hel serie af titelblade og dedikationer, i hver og en kopi af en bog hvis den har en lang forhistorie. Disse sider kan aldrig fjernes, i hvert fald ikke før værket bliver offentligt eje når ophavsretten udløber.
Inkompatibel med GPL begge veje
GNU FDL er inkompatibel begge veje med GPL: dvs. materiale under GNU FDL kan ikke blive en del af et program under GPL, og teksten fra et GPL program kan ikke komme under GFDL. Af denne grund er stumper af kode ofte under dobbelt licens så de kan optræde i dokumentationen.
Byrder ved trykning
GNU FDL kræver at man ved trykning af et dokument dækket af licensen skal inkludere: "this License, the copyright notices, and the license notice saying this License applies
to the Document are reproduced in all copies" (denne licens, angivelser af ophavsret, og licensens bemærkning om at dokumentet er omfattet af licensen er gengivet i alle eksemplarer). Det vil sige at hvis du printer en kopi af en artikel hvor teksten er dækket af GNU FDL, skal du også inkludere en angivelse af ophavsret og en fysisk udprintning af GNU FDL som i sig selv er et dokument af en betydelig størrelse.
Historik
GFDL blev frigivet som udkast i sidste del af 1999. Efter nogle revisioner blev version 1.1 frigivet i marts 2000, og version 1.2 i november 2002.
Andre licenser for åbent indhold
Visse af disse blev udviklet uafhængigt af GNU FDL, mens andre udvikledes som svar på det man anså som fejl i GNU FDL.
- Creative Commons "CC-by-sa" og "CC-nc-sa" licenserne
- Design Science License
- Open Content License
- Open Publication License
Se også
- Ophavsret
- Copyleft
- Fri software
- GNU
- Åbent indhold
- Open hardware
- Free machine
- Share-alike
- Software licenser
Eksterne links
Ressourcer der diskuterer GFDL:
- [http://www.fsf.org/licenses/fdl.html GNU Free Documentation License]
- [http://people.debian.org/~srivasta/Position_Statement.xhtml Udkast til Debians holdningstilkendegivelse om GFDL]
- [http://home.twcny.rr.com/nerode/neroden/fdl.html Why You Shouldn't Use the GNU FDL] - hvorfor du ikke skal bruge GNU FDL.
- [http://wikitravel.org/en/article/Wikitravel:Why_Wikitravel_isn%27t_GFDL Why Wikitravel isn't GFDL]: Problemer med at anvende GFDL til korte trykte tekster.
- [http://www.gnu.org/encyclopedia/ The Free Universal Encyclopedia And Learning Resources]
Kategori:Immaterialret
als:GNU-Lizenz für freie Dokumentation
ja:GNU FDL
ko:GNU 자유 문서 사용 허가서
ms:Lesen Dokumentasi Bebas GNU
simple:GNU Free Documentation License
th:GNU Free Documentation License
zh-min-nan:GNU Chū-iû Bûn-kiāⁿ Hí-khó-su Adobe InDesign CS2
left
left
Adobe InDesign is a desktop publishing (DTP) application produced by Adobe Systems. Launched as a direct competitor to QuarkXPress, it initially had difficulty in wooing users away from Quark's offering, but in 2002 it outsold QuarkXPress, largely because Quark was slow to release a native version of XPress for Mac OS X. In addition, Adobe can bundle InDesign with its other design tools, such as Adobe Illustrator and Adobe Photoshop—tools that XPress buyers probably need as well—and undercut Quark's price. However, InDesign remains a distant second to XPress in the high-end DTP market, despite the fact that InDesign is more powerful than XPress in most scenarios.
InDesign can export documents in Adobe's Portable Document Format and offers multilingual support that Quark users can get only by purchasing a much more expensive "Passport" version. InDesign is the first major DTP application to support Unicode for text processing and the advanced typography of OpenType fonts. Its advanced transparency features and cross-platform scriptability using Javascript also set it apart. Finally, it features tight integration and user interface similarities with Illustrator and Photoshop programs.
InDesign was positioned as a higher-end alternative and successor to Adobe's own PageMaker. InDesign is primarily used to design short documents (that is, not books) or articles in periodical publications, posters, and other print media. Longer documents are usually still designed with FrameMaker (manuals and technical documents) or QuarkXPress (books). The combination of a relational database, InDesign and Adobe InCopy word processor, which uses the same formatting engine as InDesign, is the heart of several publishing systems designed for newspapers, magazines, and other publishing environments; InDesign and InCopy can work together in small publishing workgroup environments without needing a dedicated system or relational database. Designers can work on the InDesign document at the same time that editors using InCopy change the text linked to the document that the designer is working on. The editor can see the same line endings and other typographic details, and as the designer changes the look of the document, the editor can update the "geometry" to see the consequence of the designer's work on the length of the story. Meanwhile, the designer can periodically update the text to reflect the most recent editorial changes.
New versions of the software introduced new file formats. Adobe had upset its user base by not allowing InDesign CS to downsave to older versions of InDesign. However, with the new release of InDesign CS2, saving in the InDesign CS file format is allowed through the InDesign Interchange (.inx) format. Versions of InDesign CS updated with the 3.01 April 2005 update (available free from Adobe's Web site) can read files saved from InDesign CS2 exported to this format.
Adobe InCopy
Versions
- InDesign 1.0 shipped August 16, 2000.
- InDesign 1.5 shipped in early 2001.
- InDesign 2.0 shipped in January, 2002 (just days before QuarkXPress 5).
- InDesign CS (3.0) shipped in October, 2003.
- InDesign CS2 (4.0) shipped in May, 2005.
External links
Comparisons with QuarkXPress:
- [http://www.quarkvsindesign.com/ Quark VS InDesign.com]
- [http://www.creativepro.com/story/feature/20604.html Creative Pro]
- [http://www.arstechnica.com/reviews/003/software/indesign/indesign-1.html Ars Technica]
- [http://www.gxo.com/ARCHIVESPDF/Software/62410QuarkXPress6.pdfsoftware GXO]
- [http://www.macworld.com/2002/05/features/dtp/ Macworld]
Adobe InDesign Tutorials:
- [http://quarkvsindesign.com/news/archives/category/how-to/ Quark VS InDesign.com: How-To]
- [http://designorati.com/dtp/indesign-4/ Designorati:Desktop Publishing]
- [http://desktoppub.about.com/od/indesigntutorials/ About Desktop Publishing: InDesign Tutorials and Online Class]
- [http://www.adobeevangelists.com/indesign/06_indesign.html Adobe Evangelists: InDesign Tutorials]
- [http://www.macdesignonline.com/indesign.html Mac Design Magazine: InDesign Forum and Tutorials]
- [http://indesignusergroup.com/ InDesign User Group]
Some system integrators whose publishing systems use InDesign and InCopy:
- [http://www.dtint.com Digital Technology International]
- [http://fluxconsulting.com Flux Consulting]
- [http://www.maned.com Managing Editor Inc.]
- [http://www.softcare.de/news/index.html SoftCare]
- [http://www.unisys.com/media Unisys]
- [http://www.woodwing.com WoodWing Software]
Category:Mac OS software
Category:Windows software
Category:Desktop publishing software
InDesign
ja:Adobe InDesign
online casinos eba samsung true tone Casino jednorki bandyta
|
|
|
| :: RELATED NEWS :: |
Motorola, Inc
Motorola is a global communications company based in Schaumburg, Illinois, a Chicago suburb.
Divisions
- Mobile Devices (MD)
- Networks
- Connected Home Solutions (CHS)
- Government & Enterprise Mobility Solutions (GEMS)
- Corporate (CORP)
History
The company starte
|
Sung-Hi Lee
Sung Hi Lee (born April 1, 1970) is a model who appears mostly in soft-core nude photoshoots. She has appeared in Playboy magazine as well as in numerous other magazines and some commercial advertising. She has posed using the name Sandra Kim in the past.
Lee has also worked as an actress, appearing in films such as A Night On the Water (1998), Error in Judgment (1998), Chain of Command
|
Wikipedia:Requests for comment/Gzornenplatz
In order to remain listed at Wikipedia:Requests for comment, at least two people need to show that they tried to resolve a dispute with this user and have failed. This must involve the same dispute, not different disputes. The persons complaining must provide evidence of their efforts, and each of them must certify it by signing this page with ~~~~. If this does not happen within 48 hours of the creation of this dispute page (which was: 02:04, Oct 4, 2004 (UTC)), the page will be deleted. The current date and time is:
|
Iterated logarithm
In computer science, the iterated logarithm of n, written log
- n, is the number of times the logarithm function must be iteratively applied before the result is less than or equal to 1. The simplest formal definition is the result of this recursive function:
function iterLog(real n)
if n ≤ 1
return 0
else
return 1 + iterLog(log(n))
logarithm
In compute
|
List of NEDA tournament results
This is a complete list of the NEDA National Educational Debate Association debate tournament results.
2004-05 Season
Spring 2005
Mar 31 - Apr 2, 10th Annual NEDA Nationals Tournament
Open Team
- 1st: Randy Melchert and David Raab (BJU)
- 2nd: Brett Mock and Kristina Moorhead (BSU
|
Semir zeki
Semir Zeki is Professor of Neurobiology at University College London. His main interest is the organization of the primate visual brain. He published his first scientific paper in 1967. Since then he has written over 150 papers and three books: A Vision of the Brain (1993), Inner Vision: an exploration of art and the brain (1999) [w
|
Stroop effect
Demonstration
Say the color of these words as fast as you can:
----
Green Red Blue
Yellow Blue Yellow
----
Blue Yellow Red
Green
|
Neuroesthetics
Neuroesthetics is a rapidly growing subdiscipline of neuroscience seeking to explain and understand the esthetics of domains such as art and music at the neurological level. The field was pioneered by Semir Zeki of the University College London. Neuroesthetics
|
Martin Bernal
Martin Bernal is a scholar of modern Chinese political history who claims classical civilization in Ancient Greece actually stems from Afroasiatic and Semitic cultures, not just from Europe. He calls this the Revised Ancient Model, based on Classical historians recognition of an Egyptian and Phoenician cultural heritage. This model contrasts with the Aryan Model, which posits Indo-European spe
|
Berezovsky
: This article is about Boris Berezovsky the Russian businessman, and not Boris Berezovsky the pianist.
Boris Abramovich Berezovsky (Бори́с Абра́мович Березо́вский) (born January 23, 1946) (Note: Boris Berezovsky is now officially known as Platon Elenin by the British Home Office [http://news.bbc.co.uk/1/hi/uk/3421883.stm]) is a | |
